Livskraft – også med demens
Livskraften går gennem alting. Den mærkes gennem kroppen, bag om ordene. Livskraftens frekvens kan mærkes i ordene. Det mærkes som ro, intuition, kærlighed, glæde, visdom. Livskraften har det mest helhedsorienterede perspektiv – og du kan stole på processen. Livskraften danser i relationerne – som dele i helheden.
Du får her viden og redskaber baseret på livskraftens potentiale. Så kan du fordybe dit nærvær med et menneske med demens. Hvilende og dynamisk i hvert nu. Følg gerne de lette sanse-øvelser i menuen, for at fordybe din sanseverden.
Og hvad kan du så derudover GØRE?
Jeg vil meget nødig give handleanvisninger. Det er så forskelligt fra menneske til menneske, hvad der kan gøres i hvert enkelt tilfælde. Men stol på at din egen livskraft: sundhed, visdom og kærlighed har så meget mere fat om dig, end du aner. Stol på intuitionen og de små impulser, og vær ikke så bange for at møde den anden, hvor han/hun er. Med din egen ro i livskraften kan du komme uendeligt langt ind i NU’et som meningsfuld legeplads.
Livskraftens ro i dig vil smitte. Du kan lettere give slip ind i relationen og stole på processen. Ofte er det en ordløs, dog meningsfuld kommunikation, fuld af livfuldhed. Selv i stilhed.
De musikalske parametre er grundlaget i enhver kommunikation. Ikke kun i konkret sang og musik. Se bare hvad der gemmer sig i stemme, krop og stilhed i en helt almindelig kommunikation (med og uden ord). Prøv at se en film eller når andre mennesker taler sammen. Læg mærke til, hvor meget timing og samstemthed der egentlig er baseret på musikkens parametre (se fanen Musikterapi). Mærk måske efter når du selv kommunikerer, hvordan du bruger udvalgte parametre? Tempo? Puls? Tonehøjde? Volumen? Pauser? Hvor dynamisk tilpasser du dig omgivelserne og dermed samspillet?
Her er det ikke ordenes indhold, der er det vigtigste. Det er stemingen der kan moduleres gennem bevidsthed om de musikalske parametre. Og det er virkelig virksomt, når man er med mennesker med demens.
Du vil kunne møde den anden dynamisk, når han/hun ikke er i ro. Både når han/hun er i høj arousal: altså vred, tydeligt forvirret, udadreagerende, eller i meget lav arousal: stille, indadvendt, opgivende. Måden du kan møde den anden på er (inspireret af din egen indre visdom) at matche, spejle, udfordre, regulere op og ned i arousal. Det gøres ved hjælp af de dynamiske parametrene som f.eks. stemmeleje, tonefald, tempo, rytme, klang, harmoni, kropssprog, mimik, gestik. På denne måde, kan du ordløst være til stede i mødet.
I kan sammen, i tillid til processen, opleve at regulere lidt ad gangen på de musikalske parametre. Men først når øjeblikket er klar. Skridt for skridt. Du kan mærke det. Det er ligesom at danse. Følsomt. Og kun øjeblikket viser det næste skridt. Der er ingen foruddefineret model i denne form for samvær.
Livet vil altid gerne føre fra kaos til ro. Vi kan alle sammen være i uro fra tid til anden – og ro vil altid indfinde sig, når der bliver rum for den iboende kærlige intelligens og visdom at komme til i processerne. Både i dig, – og den anden.
Du er det kraftfulde felt i midten
At være – og være sammen med andre – kan være legende og let. Også selvom du kan befinde dig i situationer, der kræver at du hviler mere end almindeligt dybt ind nu’et. Der hvor du er Det kraftfulde felt i midten. For det er underfundigt nok det, der skal til, for at processen kan folde sig ordentligt ud og lande. At være dybt og autentisk til stede. Også med sårbarhed. Vi behøver ikke være verdensmestre i andet end at være ærligt til stede.
Som Brené Brown siger: Kun med sårbarhed, findes ægte mod.
Hør: Der er er ingen enkle løsninger på nogle af de spøjse og følelsesladede oplevelser, der kan opstå i samværet med et menneske med demens. Men når vi selv har ro, kan vi bedre lytte på signalerne fra os selv og den anden. Panikken vil ikke brede sig (eller i hvert fald i kortere tid), og handlekraften bliver stærkere og mere kærlig. Kærligheden til mennesket med demens kan også synke dybere ind, – fordi det kognitive ikke længere får så stor plads. Historierne om “rigtigt” og “forkert”, “sådan plejer det at være”, “skyld og skam” falder bort, – og tilbage er kærlighed til levende liv, – hvordan end det udfolder sig.
Det er tillid. Det er kærlighed. Det er ikke noget vi skal gøre. Det er bare en måde at være og resonere sammen på.
Livskraften er et vitalt og relationelt stærkt og smidigt værktøj. En fantastisk samarbejdspartner. Og dets kraft er tilgængelig for os alle sammen.