Nogle gange kommer inspirationen som sendt fra himlen. Engang oplevede jeg at der ud af det blå kom små sange, der samlet hedder: “Til dig og din mor” (af mig: Nomi Kornelija Karlsen). Musikken ligger frit tilgængeligt på streamningtjenester som YouTube Music, Spotify, Apply Music, Tidal, Amazon Music, Deezer, Napster, Google Play Music, Shazam.
Historien er denne:
En dag for et par år siden var jeg fordybet i terapeutisk nærvær på vidunderligt 5 dages-kursus i biodynamisk kranio-sakral terapi hos underviser Michael Kern fra England.
Her var også Mie … og vi faldt i snak.
Mie er også stimulastik instruktør med egne lokaler i Silkeborg: Stimulastik | Kræs for Krop v/Mie Vester
Ganske enkelt spurgte hun, om jeg kunne lave noget musik, hun kunne bruge til sine hold med småbørn og forældre… for hun syntes egentlig der manglede sjælfuld børnemusik til formålet.
Jeg har aldrig rigtigt skrevet musik før.
Dog… på vejen hjem i min bil åbnede himlen sig – og på to timer fandt 10 små sange vej gennem mig. De to sidste kom i dagene, der fulgte. Lidt finpudsning og stabil hjælp af min daværende nabo – og pludselig var musikken alligevel født <3
Jeg indrømmer blankt, jeg ikke er musiker!
– men processen var fantastisk: Tænk at skabe noget ud fra en levende og ide-skabende samtale… og ende med at stå med 12 små hyggelige samværs-sange … dejligt.
Pyt med kvaliteten af min nervøse stemme. Måske du får lyst til blot at høre dem – og lære dem at kende, så du selv kan synge dem for andre – eller med dine børn. Du er velkommen til at bruge det som du vil.
De ligger som sagt frit tilgængeligt på streamningtjenester som YouTube Music, Spotify, Apply Music, Tidal, Amazon Music, Deezer, Napster, Google Play Music, Shazam.
Jeg har nærmest ikke gjort opmærksom på musikken, fordi jeg har været AAAALT for nervøs over det. Men hey – let’s be brave and play with life!