Om Nomi

Traumeforløsning

Dybere sjælskontakt

Helt ind i ånden bag det hele: Fred

Healing, klarsyn og kanalisering

I samklang med De 3 Principper

Musikterapeut (cand. mag.)

RAB registreret Biodynamisk Kranio-Sakral Terapeut (BKST)

Mit virke har nu udvidet sig til to spor:

1 * Individuel behandling

Den individuel tilgang for dig med behov for både den fysiske, mentale/psykiske og åndelige forståelse af sundhed og sygdom. En dybere forståelse af det at være menneske.

Mange i dag oplever symptomer som stress og tankemylder, depression, angst, fysiske eller psykiske smerter, generel uro og mistrivsel. Også åndeligt set.

Hvad end du kommer med, tager vi det med ind i feltet og lader den indre sundhed og helhed folde sig ud. Gennem dig.

Sundheden og helheden e ALTID tilgængelig.

2 * Undervisning og inspiration

Fundamentet fra spor 1 leder mig videre til at undervise og inspirere mennesker generelt.

Her på www.lettinglife.dk laver jeg vidensdeling, inspirations- og træningsmateriale.

Også for de, der er med mennesker med demens, eftersom det har været en del af mit virke.

Egne erfaringer

Jeg er i sandhed en ad dem, der har fulgt de viise ord fra oraklet i Delfi: “Kend dig selv”.

Mine egne private (både dybt spirituelle og “kedeligt” dagligdags) erfaringer blander sig derfor med den viden og træning, jeg er stødt på hele mit liv. Som en evigt udfoldende opdagelsesrejse. Jeg elsker selv at være på opdagelsesrejse i både relationer og i det indre, – og jeg ønsker at møde dig der. Der hvor livskraften er.

Udover musikterapien og BKST hviler mine erfaringer ind i De Tre Principper. Forståelsen af hvordan man med ganske enkle forklaringer kan begribe livskraften bag det hele – og bevægelsen mellem formløshed og form.

Som musikterapeut med mennesker med demens i en nordjysk kommune gennem 7 år, har jeg samlet skønne oplevelser. Jeg var ansat til “livskvalitet”, – vidunderligt. Medarbejderne er vitterligt førstehånds redskaber for at lade livskraften og livsglæden udfolde sig gennem relationen. Når livskraften er i flow, flyder samarbejdet også langt lettere.

Derudover har jeg arbejdet i socialpsykiatrien – det elskede jeg også.

Og naturligvis har jeg mødt mange mennesker der har henvendt sig til mig for at finde lise for sjæl og krop – gennem samtale, healing, klarsyn og kanalisering og/eller kropsligt briksarbejde.

Der er livskraft og sundhed alle steder. Det er en herlig, fortsat opdagelsesrejse. Også selvom vi mærker ind i smerte-lag. Vi tager det hele med og finder visdommen bag det hele.

Lidt personligt om mig

Jeg er først og fremmest et menneske, som holder af det levede liv i alle udgaver. Både det, der folder sig ud i det fysiske fra (før) vugge til (efter) grav. Og også det, der ikke kan ses med det blotte øje. Fordi, som kvantefysikken viser os: Vi er alle blot energi i bevægelse gennem tid og rum. Og vi er den dynamiske stilhed i det hele.

Jeg er et menneske, der kommunikerer og opfatter ind i et større felt end blot det fysiske. Det har jeg gjort naturligt, siden jeg var barn. Men naturligvis med højere og højere bevidsthed omkring det. Det er der rigtig mange der gør, – og det kan trænes.

Som ung blev jeg uddannet cand. mag. i musikterapi fra Aalborg Universitet. Det har været et fantastisk og stabilt udgangspunkt.

Dog – som barn havde jeg universelle enhedsoplevelser med universet, havde klardrømme og stærke intuitive fornemmelser af menneskene omkring mig. Derfor blev jeg naturligt draget til den alternative verden, for at finde svar på disse oplevelser. Her var en universitetsuddannelse ikke svar nok.

Derfor startede jeg allerede inden jeg blev 20 år med at deltage i forskellige kurser om healing, klarsyn, den åndelige verden, initieringer.

Klarsyn droppede jeg dog hurtigt igen, fordi… jeg havde oplevelser allerede som ung, som gjorde mig bange i starten. Jeg ønskede ikke at opleve ting, som var for overvældende. Derfor satte jeg nysgerrigheden på hold, så jeg kunne blive moden som menneske først.

Med årene blev jeg uddannet Hjertehealer, Reikihealer, Healer fra Lyscirklen. Jeg tog lange forløb med undervisning og træning af lysarbejde på Den Gyldne Cirkel ved Asger Lorentsen: Verdenstjener samt Solprogrammet.

Det sidste lange, dejlige stræk har jeg fordybet mig i Den Biodynamiske Kranio-Sakral Terapi (BKST) og er nu registreret alternativ behandler (RAB). BKST er en fuldstændig fantastisk helhedsorienteret behandlingsform, der hviler på livskraften.

Undervejs har jeg udviklet mig som arbejds- og familiemenneske gennem det helt almindelige levede liv. Her har jeg fået to børn og har et langt parforhold bag mig. Jeg har arbejdet både i socialpsykiatrien og på en friskole – men særligt har jeg hjerte for arbejdet med mennesker med demens. Jeg har naturligt integreret min akademiske og alternative tilgang til arbejdet med mennesker, eftersom det er der, jeg oplever størst effekt.

Mit særlige fokus nu, hvor mange års erfaringer er høstet, er at give noget af det jeg har opdaget videre. At være medskaber af en samværsform med mennesker med demens, hvor den iboende livskraft bliver en af de bærende aktive ressourcer. Til gavn for både dig og for mennesket med demens.

En sidste detalje … nogle ting kan man ikke selv styre: I løbet af de sidste par år på uddannelsen med BKST, har følgende evner naturligt udviklet sig: Der opstår nu terapeutisk klarsyn, når jeg behandler. Og i 2020 blev jeg spontant åbnet som kanal for højere bevidsthed. Sikke en healingskraft, der følger med! Du behøver ikke forstå. Det kan mærkes. Og vi kan blot konstatere: Bevidsthed og livskraft er et langt større begreb end vi normalt dimser rundt med i hverdagen.

Mit liv har altid handlet om hvordan jeg som menneske finder “hjem” til min iboende natur og dybere/højere bevidsthed. Jeg har nu fundet fred i perspektiver og oplevelser, som på een og samme tid er fantastisk fredfyldte – næsten kun ordløst forståelige – og i høj grad anvendelige i en dynamisk relationsorienteret dagligdag.

Livet er en oplevelse: en værenstilstand, en udvidelse, en skabertrang i evig proces.

Skal vi opleve det sammen for en stund, er du altid velkommen til at kontakte mig for at høre nærmere.

Nomi

Biodynamisk kranio-sakral terapeut
Registreret alternativ behandler